Udviklingen i smykkebranchen 2013

Modebranchen og smykkebranchen er to tæt beslægtede områder, der afhænger og påvirkes af hinanden. Det er derfor nærliggende at se på diverse modeanalyser, når man skal vurderer udviklingen i smykkebranchen anno 2013.

Der er en række klare tendenser, som i høj grad kan relateres til den generelle udvikling i samfundet. Dels i Danmark og dels på de europæiske markedet.

Man kan nemlig ikke komme udenom, at finanskrisen har påvirket manges købekraft og det er i sidste ende forbrugerne der er med til at skabe succesen og den positive udvikling.

Sværere tider

Det er derfor ikke overraskende at de seneste år har vist et lavere gennemsnitlig afkast for landets smykkefirmaer og et fald i antal virksomheder der kan præsentere overskud.

Smykkemarkedet havde et par glorværdige år i 2005 – 2007, hvor forbruget var på det højeste. Præcis som det er tilfældet i mange andre brancher.

Tiderne nu er sværere, specielt for de virksomheder med dårlig soliditet, de nyetablerede og dem med en begrænset kundegruppe.

Specielt guldsmykke og butikker der sælger smykker i mindre byer, er særlig sårbare over for udviklingen. Det skyldes i høj grad at flere og flere sælger og køber smykker online. Kombinationen med at e-handlen af smykker er stigende og at det generelle forbrug er faldende, er en dårlig cocktail for de små fysiske butikker.

Man kan derfor forvente at der sker en indsnævring i antallet af fysiske smykkebutikker over de næste par år, hvor de tilbageværende vil tage markedsandele og være de større af slagsen.

Fortsat høj indtjening pr. ansat

Der er nemlig ingen tvivl om at smykkemarkedet stadig er et rigtig interessant marked, sammenlignet med lignende brancher.

Den gennemsnitlige indtægt pr. ansat er nemlig anslået til 450000 kr. af revisionsfirmaet Deloitte. Det er markant bedre end hvad man finder i mange andre brancher.

Det er specielt online smykkeshops der er med til at trække dette tal opad. Det kræver nemlig ikke samme medarbejderstab at drive en webshops, i forhold til 3 fysiske butikker. Omvendt kan indtjeningen fortsat være rigtig høj, hvis man har gode produkter og mange besøgende.

Så alt i alt er tiderne svære, men indtjeningsmulighederne og potentialet i smykkemarkedet er fortsat godt.

http://www.deloitte.com/view/da_DK/dk/presserum/pressemeddelelser/9c31418571f3c310VgnVCM3000003456f70aRCRD.htm

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *